Du har sikkert allerede læst hundrede artikler om hvor vigtigt søvn er for dig. Får du ikke dine otte timers søvn om dagen svækkes dit immunforsvar, du bliver hormonelt ustabil og bliver det ikke rettet op på, kan det i sidste ende have længere varende konsekvenser.
Og sådan har det altid været. Søvn har altid været en vigtig del af menneskets helbred, da det er om natten vi oplader og giver kroppen en mulighed for at ”reparere” sig selv.
Så får du ikke din søvn, giver du heller ikke kroppen en chance for at samle ny energi.
Der kan selvfølgelig være mange andre faktorer der spiller ind i, hvorfor du ikke får din søvn. Det kan være du ikke kan falde i søvn om natten på grund af mareridt, søvnløshed (også kendt som insomnia) eller en for blød eller hård seng.
Disse faktorer er heldigvis noget du kan gøre noget ved.
En god seng er nøglen til en god nats søvn
Sover du ikke i den rigtige seng, er det ikke nogen overraskelse at du ikke får den søvn du skal. At finde ud af hvilken seng der er den bedste for dig, kan dog godt være lettere sagt end gjort, da det er meget individuelt hvilken seng der passer bedst til personens præferencer.
Nogen foretrækker en seng man falder ned i, mens det for andre næsten ville være bedst at sove på gulvet. Hårde senge er især at foretrække for folk med rygproblemer, da en seng du falder ned i også bøjer din rygrad og på langsigt kan skade din ryg mere end søvnen gør gavn.
Har du en partner som du deler seng med, er det selvfølgelig en dobbeltseng du bør kigge efter. Men selv hvis du sover alene, kan det være en god ide at anskaffe dig en dobbeltseng.
Dette kan især være hjælpsomt hvis du fx lider af mareridt eller af meget rastløs søvn. En større seng giver dig nemlig plads at bevæge dig på, og du skal ikke være ligeså bange for at vågne op på gulvet.
At have en dobbeltseng klar er selvfølgelig også altid rart, hvis der nu skulle komme uventet besøg.
Find din ”trigger”
Mennesker har forskellige ”triggers” der hjælper dem til at falde i søvn. For nogle er det et tændt tv, for andre musik eller lyde fra naturen. Nogen kan kun falde i søvn til hvalsang eller såkaldt ASMR. Eksperimenter med de forskellige muligheder og find frem til hvad din trigger er.
Du kan eventuelt snakke med din psykolog og spørge ind til om han eller hun kender nogle gode forslag.
Ikke hver bange for at bevæge dig ud i det lidt mærkelige, for man ved jo aldrig om din trigger gemmer sig derude.