Ravfund i Tirpitz
Besøg Vesteuropas flotteste udstilling om Nordens guld – rav. I en eventyrlig verden mellem ravskovens træer kan du gå på jagt efter sande skatte lavet af havets guld og fascinerende 40 mio. år gamle insekter fanget i de gyldne dråber.
I udstillingen Rav – Havets guld møder du ravsamlerne på stranden. De fortæller dig, hvordan du finder rav – og viser dig de flotteste fund, de selv har gjort. Måske får du lidt tips og tricks, du kan bruge i din ravjagt. Du kan i hvert fald finde ud af, hvordan du kender rav, og lære at se forskel på rav og sten.
Skatkammeret
I den store ravklump gemmer der sig et skatkammer med rav fra alle tider. Fra de ældste stenalderamuletter til de nyeste mesterværker i rav. Kom helt tæt på nogle af de allerflotteste ravfund, der er gjort i Danmark. Ravskoven er en verden uden mennesker. For 40 millioner år siden var ravet harpiks, der gled ned ad stammerne i den mennesketomme skov. Insekter og planter blev fanget i harpiksen. Det er en fascinerende oplevelse at kigge ind i et stykke rav, der gemmer på viden om en tid, som ingen mennesker har oplevet.
Ravfund i Thyborøn
I vesterhavsbyen Thyborøn ligger det lille museum Ravhuset.
Ravhuset er et unikt foretagende startet af Rav-Aage og videreført af sønnen Bjarne Hansen, og det indeholder en fantastisk udstilling af rav i alle farver, udformninger og størrelser. Ravet er mellem 35- og 200 mio. år gammelt. Rav Huset i Thyborøn er et hobby-museum, smykke butik og ravsliberi som Rav Aage startede i slutningen af 1970’erne på udstillingerne og ravsliberiet. Den store ravsamling indeholder Nordsø-rav fundet af Rav Aage og hans søn Bjarne Hansen, som i dag ejer og driver Ravhuset. Museet indeholder mange værker af Rav-Aage og Bjarne – bl.a. de mange smukke rav-træer, ravbilleder og “Rav-husene” som er tro kopier af begge generationers fødehjem, bygget i rav.
I butikken sælges der ravsmykker, rav-træer m.m.